“Kobberpaladset” er en arkitekttegnet ejendom opført i 1965 beliggende på hjørnet af Haderslevvej og Agtrupvej i Kolding centrum. Ejendommen blev oprindelig opført til 3 banker i stueplan og lejligheder på 1. og 2. sal.
I 2014 og 2015 blev flere erhvervslejemål ombygget til boliglejemål. I dag rummer ejendommen derfor 19 boliger og 2 erhvervslejemål. De gamle, flotte detaljer fra bankdriften er dog fortsat at se, hvilket giver ejendommen masser af sjæl.